
Salen
Fredag 19. Februar kl. 21:00
Arrangør: Skive Theater
|
|
Caroline Henderson
Den 26. oktober udkommer Caroline Hendersons niende soloplade, ”Keeper of the Flame”, der tager tråden op fra hendes forrige og meget anmelderroste album, ”No. 8”, som solgte over 30.000 eksemplarer.
På “Keeper of the Flame” fortolker Caroline Henderson en række jazzstandards af blandt andre Cole Porter, Duke Ellington og Nina Simone, som oprindeligt stod bag titelnummeret. Albummet byder også på fortolkninger af numre af blandt andre Bob Dylan, Tom Waits og PJ Harvey og et enkelt nykomponeret nummer, ”evolution”, fra Hendersons hånd.
Repertoiret er lige efter Caroline Hendersons smag, og når et så vidtspændende materiale lægges i hænderne på Caroline og nogle af landets dygtigste musikere, kommer der et ualmindelig sofistikeret og helstøbt resultat ud af det.
Med ”Keeper of the Flame” får Caroline Henderson atter slået fast, at hun er en af vor tids allerdygtigste og mest spændende kunstnere, når hun indfølt og dybt personligt synger sangene så smukt, at nakkehårene rejser sig. Oplev sange fra det nye album blandet med tidligere hits, når Caroline Henderson gæster Skive Theater.
KØB DIN BILLET HER
www.carolinehenderson.com
|