Skive Theater

I EFTERÅRET 2010 KAN DU BL.A. OPLEVE: ALPHABEAT * ZIDIDADA * UFFE HOLM * THOMAS BUTTENSCHØN * EVERYBODY'S TALKING * ODENSE ASSHOLES * DISSING SYNGER ARMSTRONG - FLERE NAVNE FØLGER...

Arrangementer


Salen
Fredag 22. Februar kl. 21:00

Arrangør:
Skive Theater
  

Chris Minh Doky

I forbindelse med udgivelsen af “The Nomad Diaries Vol. 2”
tager Chris Minh Doky på en verdensturné med nogle fantastiske
musikere. Vi er meget stolte over at være så heldige
at vi her i Skive Theater får lov til at præsentere nogle af
verdens bedste musikere.

Se bare dette drømmehold som Chris Minh Doky har med:
Guitaristen Hiram Bullock. En levende jazz, rock og funk
legende. Et lille udpluk af folk han har været guitarist hos er
Billy Joel, David Sanborn, Paul Simon, Miles Davis, Al Green,
Brecker Brothers, James Brown og Stevie Wonder. Mange
husker også hans fantastiske guitarsolo på Stings udgave af
Little Wing. En guitar kan nærmest ikke spilles mere funky.

Orgel og keyboardspilleren Ricky Peterson. En del kender
ham fra hans mangeårige samarbejde med Prince, mens
andre måske husker ham som bandleader for David Sanborn
og Steve Miller. I dag er Ricky Peterson bandleader for
fænomenet John Mayer. Et orgel og et keyboard kan næsten
ikke spilles med mere soul.

Trommeslageren Keith Carlock. Uden tvivl den mest
efterspurgte trommeslager i verden pt. Ikke alene har han
vundet Modern Drummers vælgerafstemninger de sidste 3
år, han er også fast trommeslager hos Sting og Steely Dan.
Mange husker ham sikkert også fra koncerter med Richard
Bona, Blues Brothers og Mary J. Blige. Med hans talent og
hans efterspørgsel fra jazz til pop og mange indspilninger,
er det ikke underligt at Modern Drummer har udråbt ham
til den, der nu har taget den position som Steve Gadd og
Vinnie Colaiuta har haft i så mange år. Et trommesæt med
Keith Carlock bag findes ikke mere funky, dynamisk og
overvældende.

Der er i den grad lagt op til en aften udover det sædvanlige i Skive Theater.

Forsalg: 250 kr. (inkl. gebyr)
Ved entréen: 275 kr.

Køb billetter her

www.doky.com


Copyright © 2009 Skive Theater. Alle rettigheder forbeholdes.