Oh no Ono
Oh No Ono er "The Next Big Thing", men de er her også i morgen. Sådan lød begrundelsen for, at de fik P3-prisen 2006 i kategorien 'Eksperiment' . Deres debut EP fra 2005 "Now You Know Oh No Ono" tog det musikelskende Danmark med bukserne nede. Og så begyndte bagdelen at ryste! Bare seks sange høj begyndte tingene at ske hurtigt, men som Politikens Dorte Hygum skrev, "Flere sange skal der ikke til for at bevise talentet. (...) Oh No Ono kan både formidle en øm svien og et voldsomt livshumør. De kan vist slet ikke lade være." Netop dette beskriver ånden i det lille orkester; talentet og evnen til at skabe musikken; ikke at kunne lade være og at gøre det uden at gå på kompromis med hverken talent eller egne ambitioner. De er funky på en måde, der på forunderlig vis genkalder disco, Bowie og 80'er-pop uden at kalde på øretæver.
Entré: kr. 98 eller specialrabat ved køb af flere koncerter i Upcoming-serien. Se mere under KULT'en
www.ohnoono.com
|