Skive Theater

I EFTERÅRET 2010 KAN DU BL.A. OPLEVE: ALPHABEAT * ZIDIDADA * RASMUS NØHR * UFFE HOLM * THOMAS BUTTENSCHØN * EVERYBODY'S TALKING * ODENSE ASSHOLES * DISSING SYNGER ARMSTRONG - FLERE NAVNE FØLGER...

Arrangementer


Salen
Lørdag 3. Februar kl. 21:00

Arrangør:
Skive Theater
  

Randi Laubek Trio

Randi Laubeks insisteren på indlevelse og oprigtighed har været med til at give hende positionen som en af landets mest innovative sangerinder. Hun står i dag som en af vores fornemmeste eksponenter for et musikalsk udtryk, som snarere defineres af hendes lyriske og sensuelle stemme end af gængse genrebetegnelser.

Siden gennembruddet med ’Ducks & Drakes’ har Randi Laubek formået at holde et højt musikalsk niveau ved at levere sange og stemningsbilleder, hvor der ikke lefles for de lette pointer. Med kompromisløsheden som udgangspunkt har Randi Laubek vist, at hun ikke er bange for at stille krav om ørenlyd og albuerum hos sit publikum, som til gengæld får tilbud om at sidde med på første parket, når sangerinden tager dem med på rundtur i sit stemningsmættede univers af klange og sublime vokale præstationer.

Nu har Skive Theater den fornemme ære at præsentere Randi Laubek i en intim, akustisk koncert, hvor hun til sit selskab har håndplukket fra den kreds af musikalske begavelser, hun er kendt for at omgås. Til koncerten er valget således faldet på Gustaf Ljunggren (pedal steel mm.) og Thorbjørn Appehl (bas).

Entré: kr. 128

www.randilaubek.dk


Copyright © 2009 Skive Theater. Alle rettigheder forbeholdes.