
Salen
Lørdag 10. Februar kl. 22:00
Arrangør: KULTen
|
|
Mani Spinx
Talenterne fortsætter med at myldre frem fra den regnvåde danske muld. Et af de helt store, der skød op i den sidste del af 2006, gik under det mystiske, men let genkendelige navn Mani Spinx. Den brede danske befolkning stiftede for alvor bekendtskab med den alternative silkeborgenser til Danish Music Awards 2006, hvor Mani Spinx og band fangede hele Danmarks opmærksomhed ved at troppe op på scenen malet som zombieagtige væsner i ansigtet. Mads Brøbech Jørgensen er personen bag kunstnernavnet og alter egoet, der med et hit af dimensioner i form af ”Last Night in America” ramte de danske radiostationer i efteråret 2006. Der er ikke tale om én stil, men derimod tale om en smeltedigel af forskellige genrer, der stritter i alle retninger, hvor pop/rock går hånd i hånd med en mere syret og funky sound.
Entré: kr. 98 eller specialrabat ved køb af flere koncerter i Upcoming-serien. Se mere under KULT'en
www.manispinx.com
|