
Salen
Torsdag 22. Marts kl. 20:00
Arrangør: KULTen
|
|
Marie Key Band
Den 26-årige sangerinde, guitarist og sangskriver Marie Key var ved indgangen til 2006 et relativt ubeskrevet blad, men det blev der ændret på den 6. februar 2006, hvor hun udgav sit første album med den finurlige titel ’Udtales [´kæj]’. Marie Key er et af den slags talenter, som dukker op med alt for sjældne mellemrum, men når det endelig sker, er der særlig grund til at kippe med flaget. Det er ikke traditionelle sangtekster med rim og vers og omkvæd og den slags. Nej, Marie er historiefortæller, og hun har et meget stort rum i sit hjerte, hvor hun samler på ”personer”. Med vid og bid, og frem for alt med kærlighed og et stort overskud beretter hun om nogle af disse eksistenser, som minder om nogen, vi alle sammen kender i forvejen. Det er oftest kun forfattere beskåret at levendegøre personer på den måde, men Marie Key kan kunsten, og det gør hendes musik til en både stor og dejlig oplevelse at høre. Musikalsk befinder Marie Key Band sig et sted mellem pop og rock og folk og country, men der er også referencer til jazzens forunderlige verden. Selv kalder Marie Key sin musik for ”modern-style-country-Copenhagen-city-pop”, og hvis ikke sådan en ”stilart” skærper interessen hos det nysgerrige øre, hvad gør så?
Entré: kr. 98 eller specialrabat ved køb af flere koncerter i Upcoming-serien. Se mere under KULT'en
www.mariekeyband.dk
|